Everdell: Silverfrost - Essentials Edition
- På lager
Silverfrost er det næste selvstændige spil i Everdells serie om kortets yderområder.
Hinsides de snedækkede Spirecrest-bjerge syd for Everdell Valley ligger det dristige land Silverfrost.
Din opgave er at bygge og vedligeholde en by i dette udfordrende landskab. Du skal rydde sneen, der hober sig op, holde ildene brændende, så dine indbyggere holder sig varme og kan trives, og fuldføre vigtige opgaver for Ranger’s Guild.
I Silverfrostsender du dyrearbejdere til forskellige steder på spillebrættet, på kort eller på bjerget for at samle ressourcer og aktivere unikke effekter. Du bruger disse ressourcer til at spille kort med forsiden opad foran dig og bygge din egen by. Hver tur udfører du 1 af 3 mulige handlinger – placér en arbejder, spil et kort eller forbered dig på næste årstid.
Du må placere 1 af dine arbejdere på et valgfrit basisfelt, på et rødt destinationskort i din egen by eller i en modstanders by, på Forge, på Hot Springs eller på en signalild på en bjergtop, så længe stedet ikke er blokeret af sne eller en anden arbejder. Derefter tager du de angivne ressourcer eller udfører handlingen. Hvis der er sne på stedet, skal du først bruge en ildressource for at rydde snebunken. Hvis du bruger din unikke Ranger-arbejder, kan du besøge et optaget sted eller få en ildressource, hvis du besøger et sted, hvor du er alene.
For at spille et kort skal du betale den angivne ressourceomkostning. Hvis det er et dyrekort, kan du i stedet spille det gratis ved at bruge 1 af dine 2 skorstene, så længe du har den ild, der kræves for at tænde den. Kort kan spilles enten fra din hånd eller fra området med kort med forsiden opad på spillebrættet, som kaldes Valley. Næsten alle kort i Silverfrost har nye og stærke evner, hvilket giver stor strategisk dybde og en lang række kombinationer at udforske.
Hvis alle dine arbejdere er placeret, kan du forberede dig på næste årstid ved at tage alle dine arbejdere tilbage, få en ny arbejder og udføre den handling, der er beskrevet for den kommende årstid. Dette indebærer nyt snefald på spillebrættet og i din by samt andre udfordringer. En spiller er færdig, når vedkommende har spillet den sidste årstid (foråret) igennem og ikke kan udføre flere handlinger. Når alle spillere er færdige, vinder spilleren med flest point.
—beskrivelse fra udgiveren